Fremtidens bytræer

Hvordan vil fremtidens bytræer se ud? Hvilke arter kan overleve varme, tørke og ekstreme vejrbegivenheder – og samtidig køle vores byer ned?

Træer skygger for byer og køler dem ned gennem fordampning. Træer hjælper byer med at håndtere de to største meteorologiske udfordringer ved klimaændringer: Højere temperaturer og ekstreme nedbørshændelser. 

Træer er derfor en vigtig del af byernes klimatilpasningsstrategier. Træer lider dog også under klimaforandringer, stigende temperaturer og længere perioder med tørke. Deres køleevne afhænger af tilgængeligheden af ​​vand. Når træer lider af vandmangel, kan de ikke længere køle effektivt. De er også mere modtagelige for sygdomme og skadedyr. Grantræer producerer for eksempel harpiks for at forsvare sig mod barkbiller og kræver vand til denne proces.

Og bytræer står allerede over for vanskelige forhold: højere temperaturer end i de omkringliggende landområder, forseglede overflader, begrænset rodplads og vejsalt.
Klimaet ændrer sig, og det bliver mere og mere tydeligt. Christian Hönig, træbeskyttelsesekspert hos Forbund for Miljø og Naturbeskyttelse Tyskland skriver:

"For tredje tørre år i træk er træer i alléer, gader og parker truet med langvarig skade."

Udfordringen ved klimaændringer

Mange bytræer har allerede problemer med at håndtere de nuværende klimatiske forhold. Vi må forvente, at problemerne kun bliver værre. Det Det tyske forbunds miljøagentur antager, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med 2100 til 1,8 grader Celsius inden år 4,0.
Byens træer skal derfor leve op til fremtidens klimatiske forhold. Og det betyder: længere tørre sæsoner og højere gennemsnitstemperaturer.  

Her vil jeg henvise til emnet Fremtidens bytræer hovedsageligt fokus på aspektet af træarter. For at sikre, at byerne også i fremtiden har en sund træbestand, er andre tiltag vigtige: tilpasset kunstvanding, større arealer, hvor regnvand kan sive væk, større plads til rodfæstelse. Dertil kommer plantefællesskaber og gode grønne netværk.

Hvilke kriterier skal et fremtidens bytræ opfylde?

For at bytræer kan trives i fremtiden, skal de besidde visse egenskaber. Afgørende er ikke blot en enkelt styrke, men kombinationen af ​​flere faktorer.

Vigtige kriterier inkluderer:

• Tørkemodstand: Evne til at overleve længere perioder med lidt vand
• Varmetolerance: Tilpasning til høje temperaturer i byområder
• Vinter hårdførhed: Modstand mod frostperioder
• Tolerance over for jordkomprimering: Evne til at vokse selv i vanskelige jorde
• Modstand mod skadedyr og sygdomme

Disse krav viser, at udvælgelsen af ​​egnede træarter bliver mere kompleks og stedafhængig.

Træarter for fremtiden

Hvilke træer kan overleve de efterhånden varme og tørre somre – og samtidig klare frosten?
Skovforskerne Andreas Roloff, Stephan Bonn og Sten Gillner har Klimaartsmatrix uddybet. Denne liste indeholder bytræ- og buskarter, der opfylder begge kriterier.
Nogle eksempler på hjemmehørende bytræer og buske, der både er vinterhårdføre og tørketolerante:

• Mark ahorn
• Gråal
• Almindelig enebær
• Skov fyr
• Baden bjergaske
• Almindelig stenpære
• Rock cherry

Nogle eksempler på ikke-indfødte bytræer og buske, der er både hårdføre og tørke tolerante:

• Ash ahorn
• Rød cedertræ
• Almindelig humlebøg
• Sort fyr
• To-tone eg
• Almindelig Robinia
• Manchurisk lind
• Sibirisk alm

Imidlertid er hver by klimatisk unik og har sine egne ejendomme. Derfor kan sådanne lister kun tjene som vejledning.
Der er også yderligere kriterier: Sølvlinden og egetræet kan for eksempel begge klare sig godt i stadig mere ekstreme klimatiske situationer. Sølvlinden har dog en tendens til at knække grene, og egetræet reagerer følsomt på komprimeret jord og vejsalt. Så der er mange faktorer, der skal vejes for at vælge de rigtige træer til et bestemt sted.

Et nyttigt værktøj til dette er Citre, en database for bytræer. Egnede træarter kan identificeres her ved at angive krav og betingelser.

Biodiversitet for fremtidens by

Tørkeresistente træer er afgørende for fremtidens byer. En anden nøglefaktor er biodiversitet. Kun en høj diversitet af træarter kan garantere en sund træbestand. I øjeblikket dækker tre til otte træarter størstedelen af ​​gadetræerne i de fleste tyske byer. Hvis en af ​​disse arter påvirkes af skadedyr eller sygdomme, påvirkes en stor del af hele byens gadetræer.

Biodiversitet hjælper med at minimere risikoen for, at mange træer bliver syge på samme tid. Mangfoldighed er derfor afgørende for en modstandsdygtig træpopulation.
Artsdiversitet i bytræer hjælper også med at øge byens biodiversitet. Træer er små økosystemer, der generelt øger biodiversiteten. Insekter, fugle og små pattedyr finder mad og egnede levesteder i træer. Ligeledes andre planter og svampe. Jo flere træer der er i en by, jo større er deres mangfoldighed og jo bedre de er indbyrdes forbundne, jo højere er byernes biodiversitet. Efterhånden som urbaniseringen skrider frem, bymæssig biodiversitet yder et vigtigt bidrag.

Hvad har byer at gøre med biodiversitet?
Forskerne Ingolf Kühn, Roland Brandl og Stefan Klotz har det i en Undersøgelse fandt, at i Centraleuropa med byområder på 100 km² (omtrent på størrelse med Heidelberg) og med over 200.000 indbyggere er der i gennemsnit omkring 1000 forskellige plantearter. Forskerne understreger, at byregioner langt overstiger biodiversiteten i det intensivt brugte kulturlandskab.

Netværket BioFrankfurt skriver, at bregner og blomstrende planter er almindelige i Frankfurt-området i 1675. Til sammenligning: I de 1250 gange større Taunus-bjergene er der kun XNUMX plantearter.

Byer er reelle hotspots for biodiversitet. Men hvorfor lægge så stor vægt på biodiversitet? BioFrankfurt skriver:

"For mennesker er biodiversitet et af de vigtigste fundament i livet og en garanti for livskvalitet, som vi er afhængige af eller drager fordel af på mange måder."

Og udryddelsen af ​​arter er et af de mest presserende problemer for menneskeheden.
Bytræer kan yde et værdifuldt bidrag her sammen med alle de andre vigtige bidrag. Og biodiversitet kan også have en social dimension: træer som moderne bykommuner. 

Fremtidens bytræer

Et andet interessant spørgsmål vedrørende fremtidens bytræer kunne være:
Hvilke træer skaber ekstra merværdi for det lokale økosystem og de lokale?
I fremtiden kan f.eks. Træer i parker vælges mere, så de også udfører sociale funktioner. Byer kunne i stigende grad plante valnød-, æble- eller figentræer i deres parker og dermed skabe steder, hvor folk har et stærkere forhold til de grønne områder.
Et fremtrædende eksempel på dette er Spiselig by Andernach. Andernach har plantet spiselige træer, buske og grøntsager på sine grønne områder med det formål at gøre offentlige grønne områder mere kreative, også under hensyntagen til en vanskelig husstandssituation og fremme bymæssig biodiversitet.

Som et resultat blev disse offentlige faciliteter mødesteder for mennesker i alle aldre og kulturer.

Hvad synes du om denne idé? Skabe steder, hvor folk kan mødes og genoprette forbindelsen til naturen og maden? Sådanne steder kunne øge bevidstheden om, hvordan vores forældre og bedsteforældre dyrkede noget af deres egen mad. Det kunne være en fordel for mange byer at stole mere på lokale systemer igen og at involvere offentligheden i dette arbejde gennem træfælles.

Hvorfor vand fortsat vil være afgørende i fremtiden

Træers kølende effekt er baseret på fordampning af vand fra deres blade. Hvis dette vand mangler, reducerer træet sin fordampning for at beskytte sig selv. Dette mindsker samtidig dets kølende effekt.

Det betyder, at selv klimaresistente træer kun kan opfylde deres funktion, hvis de får tilstrækkelig vandforsyning. Især i varme og tørre somre bliver vandforsyning derfor et afgørende aspekt af træpleje i byerne.

Om forfatteren
Andreas Hunkeler er en social og kulturel antropolog med speciale i bæredygtigt og deltagerbaseret design af grønne områder i byer.
Mere om forfatteren